Kan man tage mælkesyrebakterier sammen med antibiotika? Tidspunkt, afstand og hvad du skal spørge om
Mange gør det, men spørg lægen eller apoteket først. Se, hvorfor der skal 2-3 timer imellem, hvad Saccharomyces boulardii er, og hvad forskningen faktisk har vist.
Af Redaktionen · Opdateret 13. november 2026 · Læsetid ca. 7 min.
Ja, mange tager mælkesyrebakterier under og efter en antibiotikakur. Spørg altid lægen eller apoteket først, og stop aldrig kuren på egen hånd. Pakkerne og apotekerne råder typisk til 2-3 timers afstand mellem antibiotikaen og mælkesyrebakterierne, fordi antibiotika også kan slå mælkesyrebakterier ihjel.

Hvorfor skal der gå 2-3 timer imellem?
Antibiotika virker ved at slå bakterier ihjel eller hæmme dem. Mange typer antibiotika rammer også mælkesyrebakterier. Tager du dem på samme tid, møder bakterierne fra kapslen antibiotikaen i maven og tarmen.
Anvisningerne siger derfor afstand. Nogle skriver 2 timer, andre 3 timer før eller efter antibiotikaen. Medicininformationen for et apoteksprodukt med mælkesyrebakterier har angivet netop 3 timer. Står der et tal på din pakke, så følg det.
Følg først antibiotikaens egne regler. Nogle typer skal tages på tom mave, andre sammen med mad, og visse typer skal holdes væk fra mælkeprodukter. Det står i indlægssedlen. Læg derefter mælkesyrebakterierne midt imellem to doser.
| Antibiotika | Eksempel på tider | Mælkesyrebakterier |
|---|---|---|
| 2 gange dagligt | Kl. 8 og kl. 20 | Omkring kl. 14 |
| 3 gange dagligt | Kl. 7, kl. 15 og kl. 23 | Omkring kl. 11 eller kl. 19 |
| 4 gange dagligt | Kl. 7, 12, 17 og 22 | Omkring kl. 9.30 eller kl. 14.30 (2½ time til hver side) |
Ved fire doser om dagen er der kun 5 timer mellem doserne. Midt imellem giver 2½ time til hver side, og det må du afveje med apoteket, hvis din pakke kræver 3 timer.
Penicillin er også antibiotika
Penicillin er en gruppe af antibiotika, så spørgsmålet har samme svar. Afstanden og rådet om at spørge først gælder uanset typen. Forskellen ligger i, hvor meget medicinen påvirker tarmen.
Nogle antibiotika er bredspektrede og rammer mange slags bakterier. Lægehåndbogen nævner især cefalosporiner, fluorquinoloner og clindamycin som typer med øget risiko for diarré. Antibiotika-associeret diarré ses ifølge Lægehåndbogen hos 5-25 % af de patienter, der er i antibiotikabehandling. Patienthåndbogen på Sundhed.dk understreger, at man skal tage hele kuren, som den er ordineret, selv om maven bliver lidt tynd.
Hvor længe efter kuren fortsætter folk?
Flere producenter skriver, at man kan fortsætte en til to uger efter kuren. Lægehåndbogen beskriver et forløb for patienter med høj risiko, hvor lægen kan give gæren Saccharomyces boulardii under kuren og to uger efter. Hvor længe du selv fortsætter, afhænger af produktet og af, hvad apoteket siger. Læs mere om, hvor længe man tager mælkesyrebakterier.
Ikke alle forskere er enige om, at det er en god idé for raske. Et lille israelsk studie med 21 raske forsøgspersoner fandt, at tarmens egne bakterier var længere tid om at komme tilbage hos dem, der fik probiotika efter en kur. Studiet er lille, og forskerne har selv sagt, at resultaterne skal gentages. Længere er altså ikke automatisk bedre.
Saccharomyces boulardii: en gær, ikke en bakterie
Saccharomyces boulardii er en gærsvamp, der sælges som probiotika. Fordi den er en gær, rammes den ikke af antibiotika, der virker mod bakterier. Nogle producenter skriver derfor, at den kan tages samtidig med antibiotikaen. Medicin mod svamp, der tages som tabletter, kan til gengæld hæmme den.
Lægehåndbogen nævner S. boulardii, Lactobacillus rhamnosus GG og blandinger af flere stammer som de typer, metaanalyserne har fundet en effekt af ved antibiotika. Samme kilde beskriver enkelte tilfælde af svampeinfektion i blodet hos ældre og svækkede patienter, der fik gæren. Er du syg eller svækket, så spørg lægen, før du tager den.
Hvad har forskningen undersøgt?
Forskerne har især undersøgt, om færre får diarré, når de tager probiotika under en antibiotikakur. 20-30 % af tilfældene af antibiotika-associeret diarré skyldes ifølge Lægehåndbogen bakterien Clostridioides difficile. Ved overvækst af den i tarmen kan man blive alvorligt syg, og behandlingen foregår via hospitalet.
| Oversigt | Hvem | Resultat | Forbehold |
|---|---|---|---|
| Cochrane om børn | 33 studier med 6.352 børn i antibiotikabehandling | Diarré hos 8 % med probiotika mod 19 % i kontrolgrupperne | Moderat sikkerhed. Tydeligst for L. rhamnosus og S. boulardii i høje doser. Mange studier havde risiko for skævheder |
| Cochrane om C. difficile | Voksne og børn i over 30 studier | C. difficile-diarré hos 1,5 % mod 4,0 % | Kun klar forskel i grupper med over 5 % risiko, fx indlagte. De to største studier viste ingen klar forskel |
| Lægehåndbogen | Patienter i antibiotikabehandling | Probiotika kan overvejes til patienter med høj risiko | Ingen evidens for at give probiotika til alle i antibiotikabehandling |
Resultaterne gælder bestemte stammer, doser og patientgrupper, ikke mælkesyrebakterier i almindelighed.
Forskellige stammer er heller ikke sammenlignet direkte med hinanden. Et kosttilskud med mælkesyrebakterier må efter EU's regler ikke markedsføres med, at det forebygger eller modvirker bivirkninger af antibiotika. Der findes ingen godkendte sundhedsanprisninger for mælkesyrebakterier.
Hvem skal tale med lægen først?
For de fleste raske voksne er mælkesyrebakterier et almindeligt kosttilskud. Nogle grupper skal dog altid have lægens accept, før de begynder:
- Personer, der er indlagt på hospital eller alvorligt syge.
- Personer med svækket immunforsvar, fx under kemoterapi eller med immundæmpende medicin.
- Personer med centralt venekateter, altså et kateter i en stor blodåre.
- For tidligt fødte, nyfødte og børn i det hele taget. Læs om mælkesyrebakterier til børn efter alder.
- Gravide og ammende. Se mælkesyrebakterier under graviditet og amning.
Sådan læser du pakken før samtalen med apoteket
Tag pakken med, når du spørger på apoteket. Bagsiden viser, hvilke stammer produktet indeholder, antal bakterier pr. dagsdosis og anvisningen ved antibiotika. Et fuldt navn har både slægt, art og stammekode, fx Lactobacillus rhamnosus GG. Nogle produkter har stammen i selve navnet, fx Lactobacillus acidophilus eller Lactobacillus rhamnosus med FOS.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er godt at spise, når man får antibiotika?
Spis almindelig, varieret mad, og drik rigeligt, især hvis maven driller. Patienthåndbogen på Sundhed.dk nævner yoghurt og surmælksprodukter som en måde at vedligeholde tarmfloraen på. Tjek dog indlægssedlen, for visse typer antibiotika, fx tetracykliner, skal tages med afstand til mælkeprodukter.
Hvad er Saccharomyces boulardii?
Saccharomyces boulardii er en gær, der sælges som probiotika. Den er beslægtet med bagegær og rammes ikke af antibiotika mod bakterier, men kan hæmmes af svampemidler. Spørg lægen, før du bruger den, hvis du er svækket eller alvorligt syg.
Hvor længe skal man tage mælkesyrebakterier?
Der findes ingen officiel varighed. Ved antibiotika skriver flere producenter, at man kan fortsætte en til to uger efter kuren. Følg pakken, og spørg apoteket, hvis du er i tvivl.
Hvilke bivirkninger kan mælkesyrebakterier have?
De mest almindelige er luft i maven, oppustethed og lidt kvalme, typisk de første dage. I Cochrane-oversigterne var den slags gener ikke hyppigere end i kontrolgrupperne. Alvorlige infektioner er kun beskrevet sjældent hos svækkede og alvorligt syge. Læs mere om bivirkninger ved mælkesyrebakterier.